Iværksætteri er mere end det man ser på TV

Ofte forbinder man måske iværksætteri med de virksomheder, der er kendt fra TV eller sociale medier, og oftest sælger et traditionelt produkt med et friskt pust. Disse virksomheder og brands fylder rigtig meget når man snakker om dansk iværksætteri. Det er dog ikke de eneste, der bør få opmærksomhed og scenelys. Hos Award2014.dk ønsker vi at kaste lys over alle former for iværksætteri – også dem, der umiddelbart ikke syner ligeså glamourøse som andre. For os er det vigtigt at hylde iværksættere for deres hårde indsats, deres gå på mod og deres villighed til at tage en risiko, som mange andre ikke tør at tage.

Iværksætteri er ikke et job…

… det er en livsstil. Når man er iværksætter, så skaber man noget, hvor man føler, at man kan gøre en forskel og udfordre det eksisterende marked. Man skaber noget, fordi man ikke kan lade være. Man har ikke de samme faste arbejdsrutiner som normale mennesker. Meget sjældent kan man regne med en 8-16 livsstil som iværksætter. Dog kan visse former for iværksættervirksomheder, dog efter en krævende opstartsperiode, godt indrette en dagligdag efter det traditionelle 8-16 princip. Et eksempel på dette kunne være en kiropraktor, der åbner en fysisk klinik.

En tanke skabte virksomheden, den næste kan ændre virksomheden

Som iværksætter er det oftest kun fantasien, der sætter grænser. Ens virksomhed er udsprunget af en tanke, man engang fik, og den næste tanke kan så være det, der udvikler ydereligere på den oprindelige tanke. Det resulterer i, at en iværksætter altid arbejder. Selv når man ’har fri’ arbejder man. Det er meget svært at styre sine tanker oh kontrollere dem så meget, at man kan slukke for sine impulsive idéer til ens virksomhed. For mange er det nærmest umuligt. Så at være iværksætter er meget som at være et eventbureau: man er nødt til at tage højde for pludselige ændringer og indskydelser og være omstillingsparat.

Iværksætteri er ikke for hvem som helst

Det er helt sikkert ikke alle mennesker, der er egnet som iværksættere. Som sagt er tilværelsen hård, man vil møde modgang, man bærer et stort pres og konkurrencen er ofte benhård. Hvis man ikke er af den rette skabning, skal man måske overveje at forblive lønmodtager. Og dét er bestemt ikke skidt!

Iværksætteri er ekstremt vigtigt for Danmark, dansk økonomi og Danmarks internationale konkurrencedygtighed, men det samme er vores dygtige ansatte. Dygtig arbejdskraft, dedikerede og kompetente medarbejdere er bestemt ikke noget, der findes i alle lande – og slet ikke i lige så udbredt grad som i Danmark. Det er en nødvendighed, at alle ikke bliver iværksættere. Der er en balance, som vi i Danmark er gode til at finde. Vi har mange dygtige iværksætter, der formår at sætte Danmark på verdenskortet med deres projekter og idéer, men vi har også en dygtig arbejdsstyrke og dygtige medarbejdere, der gør det præcist samme.

Har du en idé? Spring ud i det!

Selvom det ikke er alle, der er egnede til livsstilen som iværksætter, så er der måske mange, der går med en lille drøm om at starte noget selv. Og til dét har vi ét råd: gør det! Der er nok så mange meninger om tilværelsen som iværksætter, og man skal bestemt ikke negligere, at det er ufatteligt hårdt, men aldrig er to idéer og start-ups ens. Det kan jo være, at netop den idé du går rundt med kan balanceres med en normal tilværelse og måske endda skabe et sundere arbejdsliv for dig, hvor du er gladere og har mere tid til dét, du elsker at lave. Men én til er helt sikkert: du finder kun ud af det ved at springe ud i det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *